Vi kan alle af og til miste fodfæste og føle os usikre og drænet i vores relationer. Vi kan have svært ved at finde balancen i parforholdet eller forældreskabet og føle os udfordret i de konflikter, der helt naturligt opstår i parforholdet og familien. Samtidig kan det være svært at mærke, hvad der skal til, for at kunne leve mere i overensstemmelse med egne ønsker og drømme. Således at relationerne til dem vi holder af nærer os, fylder os med glæde og god energi. Det kan vi heldigvis nå hen til! Sammen kan vi undersøge hvordan du kan skabe bedre trivsel for dig selv, din partner og for jer som familie.

- Nicole Grossniklaus Larsen

Original Foto Orange.png

Som terapeut ser jeg det som min vigtigste opgave at møde dig dér, hvor du befinder sig. Jeg vil støtte dig i at forstå egne behov, følelser og handlinger. Desuden vil vi sammen undersøge og arbejde med de mønstre, der engang har givet mening, men ikke længere er hensigtsmæssige for dig. Intentionen er at skabe tryghed, plads til selvrefleksion og til at danne nye erfaringer. Øget bevidsthed og nye erkendelser er med til, at du kan skabe den forandring, som du ønsker dig for dig selv, din partner og din familie. Min erfaring er, at det vi lægger energi i, får lov til at vokse.

Føles din hverdag tung og dine relationer udfordrende, kan psykoterapi åbne for nye indsigter, perspektiver og muligheder. Jeg tilbyder et trygt rum til dig, der ønsker forandring – kontakt mig gerne.

 
 
 

Klinik

Mejlgade 95, 4. sal
8000 Aarhus C


Mobil: 28 70 05 82

Mail: nicole@nicolelarsen.dk